Nyheter fra Arkivverket

Richard Johan Stor og langvarig applaus for dine utrettelige korrigeringer. Jeg blir jo ganske beskjemmet over hvor feil jeg har tatt, men er uhorvelig takknemlig for at et ‹skarpt blikk› kan få skuta på rett kjøl. For å si det slik 🙂 Mvh

I diverse trær på Geni er https://www.geni.com/people/Sveinung-Verpe/6000000003362886706?through=6000000003362894868 Sveinung Andreasson Verpe Gender: Male Birth: 1749 Funnemark, Lunde i Telemark, Norway Death: October 19, 1823 (73-74) Verpe, Lunde i Telemrk, Norway Place of Burial: Lunde, Telemark, Norway Susanne og Andrea og andre er barn av Sveinung Andreasson Verpe fra Telemark.

Innlegg #9: Ein forseinka, men like hjerteleg takk til Anton for eit utfordrande innlegg frå 25.12.! Den nemnde Frederick frå FT1875 er ein av dei som eg òg har stussa litt ved. Båe foreldri hans var fødde i Noreg, men kvar er dei? Han hadde tydeleg ei søster Emma, fødd kring 1874... Kan det vera Peter og Kate frå sidan foran som er foreldri, sjølv om ein annan huslyd er skrivne mellom dei? Men no er me jo ikkje heilt sikre på denne Frederick høyrer til huslyden me eiter etter! Dersom namni til foreldri hans Carl stemmer, ser eg i Buskerud og dei næraste fylki berre desse alternativi: * Brevik 1845: https://www.familysearch.org/ark:/61903/1:1:N41R-MMZ * Oslo 1836: https://www.familysearch.org/ark:/61903/1:1:NHHN-S9Q * Stokke 1848: https://www.familysearch.org/ark:/61903/1:1:NHYP-8JW Kanskje er ein av desse flytte til Drammen og utvandra derifrå? Denne utfordringi er ei av dei verkeleg store eg framleis slit med, og eg ville setja svært stor pris på om det let seg gjera finna ei løysing!

... bundet? en Traase [altså trosse] om Tilbake til side 2, dette har eg grunna lenge på for å få meining i, er ikkje heilt i land, men to ord har eg feillese her, "bundet" og Traase". Nytt forsøk: og der var ogsaa en Opkom me og gml. Nils Fresvig har da fundet en Tvaare nær?/ved? ?Tr..en? der, saa der vist har da været Folk.

Innlegg #9: Eg vil i kveld gjerne få henta fram att dette emnet frå 2018, då eg framleis jaktar på lagnaden til denne jenta Karen Marie (Carlsdotter) Johannessen, fødd i Bergen 1856. I 1872 var ho foreldrelaus, og då spørst det kvar det kan ha vorte av ho? Eg attgjev eit oppdatert manuskript, der dette er einaste utfordringi...: ~~~~~~~~~~~~~~ Kirsti Østensdotter {Sandvig}, f. {i Luster} 10.6.1830, Christine Østensdotter flytte i ung alder til Bergen og gifte seg i Domkyrkja 18.3.1855 med Carl Johan Johannessen frå Bergen. Carl var son av dagarbeidar Johannes Monsen på Møhlenpris i Bergen, opphavleg frå Uren i Årstad, og kona Karen Jensdotter frå Stranden og f. i Bergen 28.11.1825. Carl var ei tid matros, men vart sidan reipslagarsvein. Han og Christine budde først i Dokkebakken, men flytte til Nøstegaten der Christine d. alt 23.3.1864. Carl Johannessen flytte sidan til Sydnæskleven der han d. som almisselem (legdelem) 2.2.1872. Dei fekk to born i lag: a. Johan Christian Carlson Johannessen, f. i Bergen 9.5.1855, d. i Bergen 15.7.1855. b. Karen Marie Carlsdotter Johannessen, f. i Bergen 4.9.1856, ##### (nemnd i live 1872 – lagnaden hennar?) ~~~~~~~~~~~~~~ Det hadde vore kjekt å fått greie på lagnaden hennar, og eg takkar på ny for framifrå bistand i freistnadane på å komplettera denne biografien!

Lurt å legge ved link til den aktuelle siden så er det litt lettere å se hva som er gjort.

FT 1900: https://www.familysearch.org/ark:/61903/1:1:MMK7-2XL

Akkurat, og da kommer nok navnet av en smed som hadde smia si der. I Nord-Norge var de fleste smedene på 1700-tallet samer, men jeg veit ikke om det samme gjelder for Trøndelag. Interessant ...

Rygh sier følgende: Smistad. Udt. smí`sstaᶇᶇ. ― Smedestadt DN. XI 756, 1541(da en Ødemark). Smidsta 1590. Smedstad 1624. Smeedsta 1626. Smidstad 1631. Smeista 1667. Smistad 1723. Dette er vel det eneste Exempel paa, at dette Navn nu udtales med lukt i og ikke med e. O. R. antager det derfor for muligt, at det ikke som det almindelige Smestad er sms. med Mandsnavnet Smiðr, men med smiðja f., og at Navnet maaske kan hentyde til, at der her er bleven tilvirket Myrjern; jfr. Malvik GN. 46,3. Gaarden kan ikke være bleven ryddet før efter 1541, og den ligger noget afsides.

Også en kandidat Lundefaret i Bø, Lunde. https://slektogdata.no/slektsforum/viewtopic.php?t=25926 I 1801 FT er Andrea Svennungsdatter bor på Lundefaret. https://www.digitalarkivet.no/en/census/person/pf01058310003112

Innlegg #6: Ikkje før har eg skrive siste innlegget, er to nye svar komne frå Anne og Allan! Hjarteleg takk til dykk båe to! Ein ny kjempetakk for framifrå bistand!

Vanlig problem. Etter kartet ser det ut til å være en liten gård opp i bakkene, et godt stykke fra sjøen. Pussig, ligger langt unna de store flatene med dyrkajord, men har likevel et stad-navn, med mindre Smistad egentlig het Smistua..

Innlegg #5: Hjarteleg takk til Lars J. for eit kjempemessig innlegg! Eg ser no at namnet vart feilskrive i vigselsregisteret, jmf: https://www.familysearch.org/ark:/61903/1:1:XRL7-31M Soleis er denne vigsli fastlagd til 21.10.1886 i Portage, WI! Kanskje er namni feilskrivne ogso i den andre vigsli? Ein ny kjempetakk for framifrå bistand i freistnadane på å løysa desse gåtene!

Bertha Og William m/barn og mora til Bertha 1905: https://www.familysearch.org/ark:/61903/1:1:MMSK-21S

Fra familysearch Albert Oleson og Mina Johnson https://www.familysearch.org/ark:/61903/1:1:XRL7-3BY

Faret (Bratsbergs Amtssygehus) 1875 FT for eksempel https://www.digitalarkivet.no/en/census/person/pf01052170003035 https://no.wikisource.org/wiki/Side:Norges_land_og_folk_-_Bratsberg_amt_2.djvu/318 https://slektogdata.no/slektsforum/viewtopic.php?t=25926

https://www.digitalarkivet.no/en/view/97/pt00000000310402

Det står om Skistad i bind 1. Det ser ut til at offiserer og byfolk har eid på 1700-tallet. Her løytnant Teilgaard (?) på Munkholmen i 1701: RA, Manntallet 1701, nr. 14: Strinda og Selbu fogderi, 1701, s. 98-99 Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/ft10041010281061 Det kan jo ha vært tjenestefolk, ev. husmenn, som vi ikke så lett finner i kildene.

Og jeg kan bare be deg kaste beskjedenheten overbord, og returnerer herved ‹oppskriften› 😉 Jeg har kikket i dine og andres kort vel så meget, og har lært og lærer fortsatt (håper jeg). Det finnes noen utrolig ‹skarpsynte› på dette forumet (ingen nevnt, ingen glemt), som er til uvurderlig hjelp i denne kontinuerlige læringen. 🙂 Mvh

Et forsøk: 01 Omtaxt hos Løberg paa Grønnestølen 02 Aar 1867 den 19de Marts blev Brandtaxationsret sat paa 03 Grønnestølen Matr Nr 18 LN 46 i Fana Thinglag og be- 04 styret af Lensmand N. Moe, for efter Forlangende 05 fra Departementet for det Indre af 17 Januar d. A. 06 at afholde Omtaxation over de Lyder Smiths før, men nu 07 Hjalmar Løberg tilhørende og ved Omtaxt af 18 Mart. 08 1854 til Brandforsikkring for 1460 Sp taxerede Bygninger 09 hersteds. Som Taxationsmænd var tilstede Knud(?) O. 10 Hernæs, Ole S Fanahammeren, CT. I. Nesdaas(?) og Niels Nødtvedt [ny side] 01 for hvilke den ældr. Forretning opplæstes. 02 Eieren var ikke tilstede, men derimod hans Forpag 03 terkone Søgni Olsdatter, der gjorde den fornødne Paavis- 04 ning, idet hun bemærkede at Husene ere uforandrede, 05 naar undtages, at Forpagterstuen nu har Kakkelovn istedet for Kogeovn. 06 (??) [tilføyelse mellom linjene] 07 No 1. Et eenetages Vaaningshuus 22 1/2 Al langt 7 Al dybt og 08 3 1/2 Al høit, beklædt oljemalet og tækket med Sutag 09 og Teglsteen. Det har paa vestre Langside en tømret 10 Sval 13 Al lang, 4 Al dyb og 4 Al høi beklædt og malet 11 og tækket med Sutag og Teglsten, men den er fundet 12 saa nøie at være foreenet med Vaaningshuset, 13 at det maa ansees som en Deel af samme, 14 med hvilken den ogsaa har fortløbende og sammen- 16 hængende Tag. Den hele Bygning har: 2 Stuer med 17 Malmkakkelovne, og 2 Kammers – alt tapetseret, 18 Kjøkken med Ildstæd og Skorsteen, samt Spiskam- 19 mer, og en Gang med Trappe til Loftet, hvor 20 der i begge Ender er afpanelede Arkværelser, det 21 ene har(?) en liden eenetages Malmkakkelovn 22 og desuden et andet lille Kammers. Huset hviler paa 23 Grundmur af indtil 1 Al Tykkelse og 2 1/2 Al høide, 24 og 8 Fag Vinduer, og taxeredes (før 550 Spd) nu 500 Spd 25 hvoraf Murværket 60 Spd og Ovnerne 20 Spd. 26 N 2. En Forpagterbygning og Vognremisse med 27 Hæstestald, alt udgjørende en samlet Bygning, 28 22 1/2 Al lang, 4 Al dyb og 4 1/2 Al høi, bord- 29 klædt, malet og tækket med Sutag og Teglsten. 30 Den indeholder Gang, Stue med Malmkak- 31 kelovn, Spisekammers og Kjøkken med 32 Ildsted og Skorsten, hvilke (??) alle ere 33 af Tømmer; Vognremisse og Hæstestald Og her ‹mister› jeg det. Plutselig er jeg ikke i stand til å lese ett ord. Må ta pause og håpe på senere ‹klarsyn›. Eller at andre tar opp ‹stafettpinnen› 😉 Mvh